Hvad er kropsterapi?

Kropsterapi er en alternativ og holistisk behandlingsform, som tager udgangspunkt i det hele menneske og ideen om, at vores fysiske og psykiske helbred har en direkte indflydelse på hinanden.

Formålet med kropsterapien er, at løsne for de blokeringer vi bærer rundt på i form af ømme muskler, spændinger, smerter, uro eller negative følelser. Ofte opdager vi ikke de blokeringer vi bærer på, før vi tør at mærke efter eller udfordre kroppen.

Kropsterapi hjælper kroppen til at hele sig selv. Ved hjælp af pulserende massage, akupressur, guidet vejrtrækning og zoneterapi har kropsterapi en positiv effekt på lymfesystemet, meridianbaner, åndedrættet og nervesystemet.


Hvordan foregår en behandling?

Vi starter med en kort samtale om, hvad du har brug for under behandlingen og hvordan jeg bedst kan hjælpe dig. Selve behandlingen foregår på briksen, hvor du ligger under et tæppe i dit undertøj.

Der vil altid være fokus på åndedrættet, men en behandling kan være alt fra blid til konfronterende alt efter hvad din krop har brug for. På samme måde kan behandlingen vække alle typer følelser. Der er plads til både grin og gråd eller bare at være stille og nyde lidt tid til dig selv.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på at drikke rigeligt med vand resten af dagen, så du hjælper kroppen med at komme af med de affaldsstoffer, der bliver udskilt under og efter behandlingen.


Book en behandling

En behandling varer 60-75 minutter og koster 250,- kr. mens jeg er under uddannelse. Du booker din tid på bookingbodywork@gmail.com (husk at skrive kropsterapi i emnefeltet) eller via sms til 2984 5158. Husk at fortæl, om du har har skader, tager medicin eller om der er andre forhold, som har indflydelse på din helbred, fysisk såvel som psykisk. Da jeg er under uddannelse, forbeholder jeg mig retten til at henvise dig til en erfaren kropsterapeut.

Alle behandlinger foregår i mit private hjem. Jeg bor centralt i København tæt på søerne og Nørreport station. Er du i bil kan du bruge parkeringskælderen under Israels Plads, som ligger 3 minutter fra min hoveddør.

Alle rettigheder forbeholdes 2019
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang